Fysiurgisk massage
Med fokus på bevægeapparatet - at få dine muskler, sener og led til at yde optimalt. Ved en fysiurgisk massagebehandling arbejdes der på at rette de skadevirkninger, som bla. stillesiddende arbejde, stress og belastninger kan give. I massagen aktiveres nervesystemet så blodcirkulationen i muskler og væv stimuleres. Trykket i muskler og væv øges, så affaldsstoffer nemmere udskilles, og balancen i musklerne genoprettes.
Fysiurgisk massage kan desuden afhjælpe stress, spændingshovedpine, samt at fjerne væskeansamlinger i kroppen.
De positive virkninger ved fysiurgisk massage:
- Spændte og stive muskler løsnes.
- Bevægelighed i muskler, sener og led øges.
- Spændingshovedpine afhjælpes.
- Blodgennemstrømning i musklerne øges og lymfekredsløbet forbedres.
- Affaldsstoffer udskilles nemmere fra muskelvævet.
- Smertelindring; kroppens egen produktion af endorfiner øges.
- Restitutionstid efter sportsskader kan forkortes.
Denne type massage kombineres med triggerpunktsterapien.
Jeg anbefaler mindst 60 minutters behandling, for det bedste og mest dybdegående resultat.
Af de 60 min. behandlingstid, vil du blive masseret i 50-55 min.
Har du booket 90 min, vil massagen vare 80-85 min.
​
Triggerpunktsterapi
Et triggerpunkt er et hyperirriteret og ømt punkt, en lille sammentrækning i muskelvævet, som gør at musklen bliver spændt og svag.
Desuden kan et triggerpunkt sende smerter et andet sted hen i kroppen (refereret smerte) og derved kan man have overset selve årsagen.
Målet med behandlingerne er selvfølgelig at inaktivere triggerpunkterne.
Ved at inaktivere punktet i musklen løsnes muskelspændingen i løbet af ganske kort tid.
Triggerpunktsterapi kan afhjælpe:
- Nakkeproblemer.
- Smerter i skulderen.
- Hofte -eller lændeproblemer.
- Iskiassmerter.
- Rygsmerter.
- Lændehold.
- Tennisalbue.
- Golfalbue.
- Musearm.
- Lyskensmerter.
- Løber/springer knæ.
- Spændte lægmuskler.
- Migræne.
- Hovedpine: Isse-, pande-, tinding- eller nakkepine.
- Traumer (akutte fysiske skader).
Du bedes give mig besked, hvis du er på
blodfortyndende medicin!
Jeg kombinerer denne med
fysiurgisk massage.
